Sunday, July 8, 2012

An easy meal

Et lidt anderledes indlæg i dag, men tænkte det måske kunne være noget for nogle af jer alligevel.
Til tider synes jeg sgu det kan være okay at lave mad, men oftest er der bare ikke tid til det - og så hader jeg opvasken. Disse mini-pizzaer er mega nemme at lave og nice som både aftensmad og middagsmad!

Dej til cirka 12 stk
100g smør
3dl mælk
50g gær
1 tsk salt
3æg
12dl hvedemel 

Fyld 
Det er kun ens smagsløg og allergier som sætter grænsen her. 

500g oksekød
1 stort løg ( eller to små)
Et bundt forårsløg
500 g broccoli
1 dåse majs
1 fed hvisløg
300g champignon 


Fremgangsmåde ved dejen
Start med at tænde ovnen på 200grader (varmluft).

Lun smør og mælk i en gryde - køl massen af til den er lunken og opløs gæren her i.
tilsæt salt og æg. Ælt melet i, næsten det hele. Jeg bruger en håndmixer med dejkroge, så kan alt komme i, da der ikke skal bruges noget til at ælte med. 
Lad dejen hæve i 30 min et lunt sted.

Mens dejen hæver kan man med fordel lave fyldet. 

Fremgangmåde ved fyldet 
Start med at stege kødet på panden sammen med løgene. Resten af grønsagerne skæres i små stykker og steges sammen med kødet og løget på panden. Nu er det klart til at komme på bundene!

Efter de 30min, deler man dejen i 12 stykker og laver bunden til pizzaen. 
 Når man har formet bunden, kommes fyldet på. For at gøre bunden mindre kedelig, kan der kommes tomatpure på, inden fyld.

Kom evt lidt ost på toppen af pizzaerne inden de kommer i ovnen.

Giv dem 200grader (varmluft) i en forvarmet ovn  i 15-20min alt efter størrelse.

Det færdige resultat med og uden ost!

No comments:

Follow this blog with bloglovin

Follow Serotonin